Niels Hartvig's umbraco blog

Jeg kan jo tage fejl, men det ligner unægtelig en kopi af umbraco som Jeppe Søe står og præsenterer som "WebNowCMS" i videoen på deres site (klik på "web" i venstre side og spol frem til cirka midt i).

Længere nede på deres site er der et link til en pressemeddelelse hvor de fortæller at:
"Mediehuset i Ribe er nu helt færdige med 2 års udvikling af et omfattende og revolutionerende CMS system til Internettet".

Det er imponerende at det har taget 2 år at skifte umbraco logoet ud. Det havde dog været mere gennemført hvis ikke markup tags i templaten stadig havde 'umbraco' i deres navne:

Jeppe Søe - du er en hustler af rang. En god gammeldags plattenslager.

Man kan ikke se X-Factor i iTunes store, men man kan se hvilke sange der har været oppe at vende. Gang på gang er top 10 i både sange og albums stærkt påvirket af fredagens seer magnet. Tidligere har gamle sange som Seal's "Kiss from a rose" og News' "Du er" hamret ind på top 3 efter udsendelsen, og denne uge har været god for Anne Linnets bundlinie (og i øvrigt skønt at flere (gen)opdager hende!)

Szhirley er markeret på listen, da det jo er hendes udgave af den gamle Anne Linnet klassiker. Det er egentlig en skam, for prøv at lytte til originalen og hør hvor super sprød den er og hvor lidt den nye har tilføjet. Originalen er altså over 25 år gammel (den er fra 1982/83).

Endelig! Dissing+Weitling's cykelbro over Ågade bliver "sat op" i påsken. Bro'en er super fed og dynamisk (tjek aften belysningen) og udstråler fantastisk selvtillid i et område der i den grad har brug for lækker, ny arkitektur. Samtidig er nytteværdien forrygende - jeg havde kunne bruge den hver eneste dag dengang jeg boede i kbh (og cyklede den vej til arbejde).

Og så er det altså helt fantastisk at komme ind på et smukt site, se fantastisk arkitektur og så opdage at siten kører umbraco. Kudos til appstract.

Alle jeg har arbejdet sammen med i gennem tiderne inden for "open" verdenen, hvad enten det er open source, åbne standarder eller bare transparens i processer har haft een ting til fælles. Begejstring.

Eller kald det passion. Eller hvilket pseudonym du foretrækker. Men det er drivkræften. At gøre en forskel ved at være åben.

OSL er ironisk nok super lukkede i deres processer (det er totalt uklart hvornår man faktisk ikke er egnet til medlemsskab), der er *ingen* begejstring i deres kommunikation - tværtimod en masse FUD. De lyder som slidte, gamle, gnavne mænd.

Hvor gik det galt? I kommunikationen med pressen, i bestyrelsen hvor dinosauerne overtrumfede de begejstrede små virksomheder? Hvor er bindeledet til det i påståes at ville repræsentere - begejstringen over det åbne.

Måske har i glemt det? Find det frem, ryd op - kom ind i kampen. Den rigtige altså - hvor der ikke kastes med mudder, men hvor man fortæller om den skønne, pragtfulde åbenhed med sådan en grad af entutiasme at man ikke er i tvivl om der er noget om snakken.

Thomas Blachman er fantastisk; midt i dansk primetime i et ellers ordinært familieprogram/super udtænkt gameshow får han gang på gang sagt noget af det mest kniv skarpe. Noget som vi danskere trænger til at høre og som vi frygter og samtidig et eller andet sted elsker at høre.

At ingenting har mening hvis man ikke brænder for det så dybt at man oprigtigt tør være det. Og at være det uden ironi, sarkasme eller "cornyness". Hvor er det skarpt.

Og hvor jeg dog håber at jeg en dag 100% kan stå ved umbraco som det skal være. Tage folks tæsk, undren, mistillid. Fucke dem og stå ved at vi er ved at lave noget genialt med projektet. Magien udbliver jo indtil jeg tør...

Min kone tør. Hun er ved at starte op som samtaleterapeut - hun kalder det bevidsthed gennem healing og samtale. Folk undrer sig, (dele af) familie korser sig og midt i en verden af rullende øjne og fake smil ved hun at hun kan og er ved at gøre en forskel. Det er klasse og jeg elsker hende for det. Tænk hvis vi alle var lige så stærke som hende.

"Giv mig et job som jeg kan hellige mig helt og holdent, thi da vil det ikke længere være arbejde, men kunst fyldt med kærlighed". Goethe.