Alle jeg har arbejdet sammen med i gennem tiderne inden for "open" verdenen, hvad enten det er open source, åbne standarder eller bare transparens i processer har haft een ting til fælles. Begejstring.
Eller kald det passion. Eller hvilket pseudonym du foretrækker. Men det er drivkræften. At gøre en forskel ved at være åben.
OSL er ironisk nok super lukkede i deres processer (det er totalt uklart hvornår man faktisk ikke er egnet til medlemsskab), der er *ingen* begejstring i deres kommunikation - tværtimod en masse FUD. De lyder som slidte, gamle, gnavne mænd.
Hvor gik det galt? I kommunikationen med pressen, i bestyrelsen hvor dinosauerne overtrumfede de begejstrede små virksomheder? Hvor er bindeledet til det i påståes at ville repræsentere - begejstringen over det åbne.
Måske har i glemt det? Find det frem, ryd op - kom ind i kampen. Den rigtige altså - hvor der ikke kastes med mudder, men hvor man fortæller om den skønne, pragtfulde åbenhed med sådan en grad af entutiasme at man ikke er i tvivl om der er noget om snakken.